Hos FairLiving brænder vi for at skabe balance og harmoni i en til tider travl hverdag. Det er pauserne, der gør os gode – og hvad er bedre at nyde hverdagens pauser med end lækre tekstiler til hjemmet, der er produceret med en passion for økologi, socialt ansvarlig produktion, transparente processer samt cirkulær tankegang? En passion vi deler.
FairLiving tror på
Kerneværdierne hos FairLiving kredser om mere end blot minimering af de negative fodaftryk, som det moderne forbrug har på både planeten og menneskene. Vi har derfor fokus på produkter, der kan indgå i en evig cirkel, hvor de enten kan nedbrydes biologisk og blive til næringsstoffer for planter og dyr – uden at efterlade skadelige affaldsstoffer – eller genanvendes til nye produkter. Det er ikke kutyme i vores industri, at produkterne har de egenskaber, men vi ønsker ikke at stille os tilfredse med status quo. Som samfund kan vi gøre mere; derfor skal vi gøre mere.
Vi har alle et fælles ansvar for fremtiden, og derfor arbejder vi med nøje udvalgte produkter, der lever op til vores idealer og drømme for hjemmetekstiler. Helt konkret kommer det til udtryk i vores certificeringer.
Det er din tryghed for, at vi holder, hvad vi lover og at produkterne lever op til vores høje kriterier.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere? Du er altid velkommen til at skrive til os på hej@fairliving.dk.
Den cirkulære historie
Hvor en historie typisk opbygges i en lineær, kronologisk rækkefølge, er vi derimod stolte af, at vi tænker i cirkler. Vores historie handler om konstant at ende tilbage ved start, fordi så snart det modsatte er tilfældet, så ender produkter med at lægge både planet og mennesker til last.
Alle vores produkter er økologiske og GOTS-certificeret. Dertil er de fleste også Veganske samt har tilegnet sig Cradle to Cradle certificeringen, som vi er særligt stolte af.
Lad os være forskellen
Vi har alle potentialet til at være superhelte, der er med til at redde planeten. Men det kræver ansvarsbevidsthed og konkrete handlinger i vores hverdag. Når vi som forbrugere skal træffe ansvarlige valg, starter det med, at vi har muligheden for at vælge ansvarlige produkter.
Udforsk vores sortiment og tag et skridt i retning af en mere ansvarlig livsstil.
Vores valg. Dit valg. Fælles ansvarlighed.