

FAIR WEAR – TEKSTILER MED ET ETISK TVIST
Bæredygtighed og bevidste materialevalg har i de senere år udviklet sig til en central faktor i vores købsbeslutninger. Vi vil gerne træffe fornuftige beslutninger for at reducere negative miljømæssige fodspor og sikre, at de produkter, vi køber, blandt andet er produceret under gode arbejdsforhold.
Tekstilbranchen har til tider stået for skud, når det kommer til ansvarlige arbejdsvilkår, hvor flere brands er blevet afsløret i at bruge børnearbejde og udnytte ansatte til overarbejde.
Fair Wear er et stærkt intiativ i tekstilbranchen, hvor etisk og ansvarlig produktion er i højsædet. Flere tekstilforretninger stræber derfor efter at opnå det anerkendte mærke, så de kan garantere, at deres produkter er ansvarligt produceret.
HVAD ER FAIR WEAR?
Vi er hos FairLiving stolte af at mange af vores produkter bærer Fair Wear mærket - vi sælger produkter lavet af MARY ROSE, et medlem af Fair Wear. Fair Wear Foundation (FWF) er en uafhængig non-profit organisation, der arbejder for at forbedre tekstilindustriens arbejdsforhold verden over. For at komme i mål arbejder Fair Wears tæt sammen med andre organisationer, fagforeninger, NGO’er og producenter for at sikre, at ansatte i tekstilbranchen behandles med respekt og rummelighed. Fair Wear-mærket garanterer, at en virksomhed overholder strenge retningslinjer for etisk produktion. Det omfatter blandt andet:
- Arbejde af fri vilje.
- Retten til at danne og tilslutte sig fagforeninger.
- Ingen forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelsen. Ingen udnyttelse af børnearbejde.
- Krav til minimumsløn.
- Rimelige arbejdstider.
- Sikre og sunde arbejdsforhold.
- Juridisk bindende ansættelsesforhold.
I Fair Wears vurderingsproces er producenter og virksomheder forpligtet til at være åbne og transparente i alle led af produktionsprocesserne. Det betyder, at Fair Wear er helt nede i maskinrummet for at evaluere en virksomhed og et produkt. Det giver samtidig forbrugerne mulighed for at træffe et valg om at købe ansvarlig producerede produkter.

FAIRLIVING FORHANDLER ANSVARLIGE PRODUKTER
Du har måske opdaget, at FairLiving forhandler produkter med Fair Wear mærket. Det lyder ret godt ikke? Det er det også. Vi sælger produkter lavet af MARY ROSE, et medlem af Fair Wear. Bæredygtighed handler nemlig ikke kun om produkt og materialer, det handler også om de mennesker, der er involveret i produktionsprocessen.
FairLiving ser det som betydningsbærende, at vi netop ved, at vores tekstiler er blevet produceret under ansvarlige arbejdsvilkår. Vores Fair Wear-mærket hjemmetekstiler giver dig mulighed for at købe produkter, der ikke kun har fokus på at være miljøansvarlige, men også advokerer for principperne om social ansvarlighed.
Social ansvarlighed og ansvarlig produktion har i mange år været på dagsordenen i forskellige sammenhænge. Virksomheder og brands er nemlig ved at få øjnene op for, at det er en vigtig hjertesag. Derfor er det heller ikke kun Fair Wear, der har fokus på gode arbejdsforhold. Certificeringer som GOTS og Cradle to Cradle Certfied® har også krav og retningslinjer om etisk produktion.
HVEM STÅR BAG FAIR WEAR?
Fair Wear blev grundlagt i 1999 med forudsætningen om at forbedre og sikre bedre arbejdsforhold i tøjindustrien. Fair Wears målsætning er at opnå et skift i magtbalancen, så de ansatte har mulighed for bl.a. at danne en fagforening, samtidig med at virksomhederne skal anse tekstilfabrikkerne som ligeværdige samarbejdspartnere gennem det, de kalder ”Sourcing Dialogue.” De skal altså væk fra de normer, der tidligere har været, og selv arbejde aktivt for at forbedre og engagere sig i menneskerettighedsforholdene ved de enkelte fabrikker.
Gå på opdagelse i vores håndklæder, badekåber, bademåtter og sengetøj her.